MARKETINGPRAKTIKANT TIL SOCIALE MEDIER
OG DIGITAL MARKEDSFØRING
Brænder du for at lære mere om digital markedsføring? Vi søger en ambitiøs marketingpraktikant til efteråret, som skal hjælpe med markedsføringen af vores to nye danske elcykelbrands 'Batribike' og 'Humber Bicycles'.
​
VI SKABER FREMTIDENS ELCYKLER
Promovec A/S er en dansk virksomhed, der designer, udvikler, producerer og sælger elcykler til det danske og internationale marked. Vi søger en marketingpraktikant, der kan supportere vores marketingafdeling med følgende opgaver:
​
-
Opsætning og publicering af content på sociale medier
-
Fremskaffelse og redigering af relevant foto- og video-materiale
-
Assistere med indhold til web og SEO
-
Deltagelse i redaktionsmøder ift. idéudvikling af content og kampagner til SoMe
-
Assistere med opsætning og tekstforfatning til nyhedsbreve
-
Praktiske opgaver i forbindelse med fotshoots, events, messer m.m.
​
DET SKRIFTLIGE OG DET VISUELLE
Vi forestiller os, at du er under uddannelse indenfor markedsføring, kommunikation, journalistik eller anden relevant uddannelse og brænder for sociale medier og god storytelling. I første omgang vil det være Facebook, Instagram, Linkedin og evt. TikTok, som vi i fællesskab skal udvikle til et mere værdiskabende element i vores marketingmix.
​
Du har stiftet bekendtskab med Adobe, Capcut eller Canva og er flydende i skrift på både dansk og engelsk, da Promovec er en international virksomhed. Du vil yderligere også supportere vores søstervirksomhed, Viridus Manufacturing A/S, ift. deres digitale markedsføring.
​
Almindeligt forbrugerkendskab til elcykler er en klar fordel. Måske kører du endda selv rundt på en?
​
I denne praktikstilling er det vigtigt at have blik for både det skriftlige og det visuelle. Derudover er det vigtigt at være nysgerrig og at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne. Du vil fysisk sidde på vores hovedkontor i Lisbjerg i det nordlige Aarhus, hvor du får stillet skrivebord og relevante arbejdsredskaber til rådighed.
Du bliver en del af en vores inhouse marketingteam, hvor opgaverne er forskelligartede med højt til loftet.
​
VIRKSOMHED MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED
Promovec A/S er en dansk virksomhed beliggende i Aarhus N, hvor vi holder til i vores flotte bæredygtige byggeri, der understøtter vores udvikling. Vi er45 medarbejdere, der stræber efter at fastholde vores position som en kompetent og kvalificeret leverandør af elcykler, der dækker cyklisters behov for effektiv og miljøvenlig transport.
​
Vi er en organisation, der værner om hinanden og har det sjovt sammen - også selvom vi har travlt. Vi afholder løbende sociale arrangementer, hvilket gør, at vi alle kender hinanden rigtig godt både fagligt og personligt. Her bliver du en del af en uformel kultur, hvor vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar. Læs mere om Promovec på vores hjemmeside her.
​
Vi har en udsøgt kantineordning, hvor du får serveret lækker og sund mad hver dag, så du slipper for madpakken.
​
ER DU INTERESSERET?
Kan du se dig selv i denne stilling, er du velkommen til at sende din motiverede ansøgning samt CV til os via ”Søg jobbet”.
​
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Marketing Manager, Jens Holm-Christensen på: +45 22 47 99 43
​
Vi ser frem til at høre fra dig!