top of page

STUDIEJOB TIL SOCIALE MEDIER
OG DIGITAL MARKEDSFØRING 

Brænder du for at arbejde med digital markedsføring? Så er denne stilling i Aarhus N noget for dig!

VI SKABER FREMTIDENS ELCYKLER

Promovec A/S er en dansk virksomhed, der designer, udvikler, producerer og sælger elcykler til det danske og internationale marked. Vi søger en studiemedarbejder, der kan supportere vores marketingafdeling med følgende opgaver:

  • Ansvarlig for opsætning af content på sociale medier

  • Fremskaffelse af relevant foto- og video materiale

  • Assistere med indhold til web

  • Deltagelse i redaktionsmøder ift. idéudvikling af content og kampagner til SoMe

DET SKRIFTLIGE OG DET VISUELLE

Vi forestiller os, at du er under uddannelse indenfor kommunikation, journalistik eller anden relevant uddannelse, hvor du har opbygget erfaring med markedsføring på Facebook, Instagram og LinkedIn, da det er de platforme, som vi i fællesskab skal udvikle.

Du er hjemmevant i Adobe eller Canva samt flydende i skrift på både dansk og engelsk, da Promovec er en international virksomhed. Du vil yderligere også supportere vores søstervirksomhed, Viridus Manufacturing A/S, ift. deres digitale markedsføring.

I denne stilling er det vigtigt at have blik for både det skriftlige og det visuelle, og du må gerne vedlægge nogle eksempler på content i din ansøgning. Stillingen kan både være som studiemedarbejder, men det kan også være som praktikant i forbindelse med din uddannelse. I begge tilfælde vil arbejdet finde sted på hovedkontoret, Langdyssen 6, 8200 Aarhus N.

 

VIRKSOMHED MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED

Promovec A/S er en dansk virksomhed beliggende i Aarhus N, hvor vi holder til i vores flotte bæredygtige byggeri, der understøtter vores udvikling. Vi er 60 medarbejdere, der stræber efter at fastholde vores position som en kompetent og kvalificeret leverandør af elcykler, der dækker cyklisters behov for effektiv og miljøvenlig transport.

Vi er en organisation, der værner om hinanden og har det sjovt sammen - også selvom vi har travlt. Vi afholder løbende sociale arrangementer, hvilket gør, at vi alle kender hinanden rigtig godt både fagligt og personligt. Her bliver du en del af en uformel kultur, hvor vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar. Læs mere om Promovec på vores hjemmeside her.

 

ER DU INTERESSERET?

Kan du se dig selv i denne stilling, er du velkommen til at sende din motiverede ansøgning samt CV til os via ”Søg jobbet”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Chief HR & Communication Officer, Katrine Minke Mikkelsen på: +45 26 16 22 37

Vi ser frem til at høre fra dig!

bottom of page