top of page

PRODUKTIONSMEDARBEJDER
TIL VORES BATTERIPRODUKTION

Vil du være en del af en produktion, som har et godt fællesskab, så kan du læse mere om stillingen som produktionsmedarbejder i vores batteriproduktion herunder…

SKRÆDDERSYEDE BATTERILØSNINGER

Viridus Manufacturing A/S er en dansk virksomhed, der producerer batterier til det danske og internationale marked for små elektriske køretøjer. Vi leder ofte efter medarbejdere i vores produktion til at løse følgende opgaver:

  • Montage, samling og lodning af batterier

  • Test af batterier

  • Pakning af batterier

  • Diverse ad-hoc opgaver i produktionen

INDFLYDELSE PÅ DIT ARBEJDE

I vores produktion lægger vi vægt på, at alle medarbejdere bidrager til, at både produktet samt vores processer hele tiden bliver bedre. Vi bruger derfor LEAN og holder tavlemøder hver dag, hvor alle kan komme med deres input – det, mener vi, giver en god arbejdsplads, hvor vi lytter og lærer af hinanden.

Som produktionsmedarbejder har du brug for fingersnilde, og du har gerne erfaring med blyfri lodning. Du har gerne arbejdet som montrice/montør i en produktionsvirksomhed, hvor du har oparbejdet en erfaring med samling af produkter. Har du ingen erfaring med lodning, så kan du sagtens komme i betragtning alligevel – dog vil du på et tidspunkt muligvis skulle på loddekursus.  

Du er kvalitetsbevidst, og giver gerne din mening til kende, hvis du er i tvivl om noget, så vi derved sikrer en høj kvalitet. Du får selvfølgelig en grundig oplæring i alle vores stationer, og da vi har stort fokus på arbejdsmiljø og arbejdsstillinger, vil du rotere fra station til station i produktionen. På den måde får alle skiftende arbejdspositioner, og vi undgår for meget ensidigt arbejde.
 

 

VIRKSOMHED MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED
 

Viridus Manufacturing A/S er en dansk virksomhed beliggende i Aarhus N, hvor vi holder til i vores nye DGNB-certificerede byggeri, der kan understøtte vores udvikling. Vi er 25 medarbejdere, der stræber efter at fastholde vores position som en kompetent og kvalificeret leverandør af batterier i både ind- og udland.

Her bliver du en del af en uformel kultur, hvor vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar. Læs mere om Viridus Manufacturing A/S på vores hjemmeside her.

Vi er en organisation, der værner om hinanden og har det sjovt sammen - også selvom vi har travlt. Vi afholder løbende sociale arrangementer, hvilket gør, at vi alle kender hinanden rigtig godt både fagligt og personligt.
 

 

ER DU INTERESSERET?

Kan du se dig selv i denne stilling, er du velkommen til at sende din motiverede ansøgning samt CV til os via ”Søg jobbet”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Chief Production Officer, Claus Kaa Bach på tlf. 40 31 16 13.

Vi ser frem til at høre fra dig!

bottom of page