VILKÅR & BETINGELSER FOR 3 ÅRS GARANTI PÅ BATTERI OG OPLADER
Opdateret: 1. marts 2025
PRIVAT BRUG
1. GARANTI
Promovec A/S tilbyder 3 års garanti på batteri og oplader købt efter d. 1. marts 2025.
Hvis batteriet eller opladeren bliver defekt inden for denne periode, vil Promovec erstatte den defekte del i batteriet eller opladeren.
Garantien dækker alle fejl, der kan tilskrives en produktions- eller komponentfejl ved almindelig brug af batteriet.
Garantien dækker ikke batteriets normale ældning og slitage.
2. FRAFALD AF GARANTI
-
Batteriet er blevet opvarmet, kortsluttet, punkteret eller på anden måde mishandlet
-
Batteriet er blevet adskilt eller ødelagt
-
Batteriet er blevet tilsluttet eller placeret i åben ild
-
Batteriet har været nedsænket i vand eller en anden type væske
-
Batteriet er forsøgt opladet med andre opladere end den medfølgende
-
Batteriet udsættes for uautoriseret indgreb
-
Batteriet mangler en kvittering/købsfaktura
3. KAPACITETSGARANTI PÅ 70%
Garantien dækker en garanteret minimumskapacitet på 70% i 3 år fra købsdato.
Hvis et batteri kapacitetstestes til mindre end 70% inden for den 3-årige garantiperiode, forpligter Promovec sig til at reparere batteriet, så det har en minimumskapacitet på 70%.
4. REKLAMATION
Skulle der opstå en reklamationssag på batteriet, skal du kontakte forhandleren, hvor batteriet/elcyklen er købt.
Hvis forhandleren afleverer batteriet til Promovec A/S i forbindelse med en reklamationssag, skal følgende medsendes:
-
Batteriudlæsningsrapport (hvis muligt)
-
Batterinøgler (uden andre nøgler og tilbehør)
-
Tilhørende oplader
-
Kopi af kvittering/købsfaktura for batteri/elcykel
Promovec A/S gennemgår batteriet for fejl og gennemfører en kapacitetstest ved modtagelse. Såfremt Promovec A/S kan anerkende reklamationen, vil fejlfinding og batteritest blive foretaget gratis, ligesom Promovec A/S dækker fragtomkostninger ved forsendelse og returnering af batteri og oplader.
Hvis Promovec A/S ikke kan identificere fejl på batteriet, eller kapacitetstestresultatet er over 70%, kan Promovec A/S ikke godkende reklamationen. I dette tilfælde vil der blive opkrævet et diagnosegebyr på 625 kr. inkl. moms for at udføre batteritesten. En testrapport medfølger som dokumentation ved returnering af batteriet.
TIL ERHVERV
Til erhvervsbrug tilbyder vi 3 års garanti på batteri og oplader købt efter d. 1. marts 2025.